Kørekort

Hvorfor kørekort ?

Et kørekort giver frihed og selvværd og er et stærkt aktiv, når man søger job. Et kørekort er også med til at fremme ligestilling og integration for de mennesker, der ikke er vokset op med en kultur, hvor kvinder har de samme rettigheder som mænd.

Se video med Ksanet og Lava, hvor de taler om kørekort

Hvem har fået kørekort ?

2023     Ksanet har fået kørekort og Lava har bestået teoriprøve.

2022     Zainab har fået kørekort

2019     Sara har fået kørekort

Samarbejde  med køreskole

8. Marts Foreningen  har valgt at samarbejde med Libbers Køreskole i Hedensted.  Libber har arbejdet som skolelærer i mange år, og har erfaring med at undervise børn og unge i forskellige aldre. Hun har forståelse for, at alle lærer forskelligt og hun tager de individuelle hensyn, der er behov for.Teoriundervisningen foregår i små hold på 6-9 elever. Derved er der god plads til dialog og til at inddrage eleverne i undervisningen. De små hold er også med til at skabe en hyggelig og tryg atmosfære.

Mere om Libbers kørekole på  https://libberskoreskole.dk/

Om at tage kørekort ?

For at få kørekort skal man både bestå en teoriprøve og en praktisk prøve. Teoriundervisningen understøttes med digitale lektioner, hvor man ser en række videoer om alle de forhold, det er nødvendig at kende for at køre bil. Det digitale materiale omfatter også opgaver, hvor man selv kan teste, om man har forstået indholdet.

Den praktiske del foregår først på en lukket manøvrebane og derefter ved kørsel i den rigtige trafik ca. en gang om ugen sammen med kørelæreren. Det er også nødvendigt med en lægeerklæring samt bevis på bestået førstehjælpskursus.